Stedet for livsnydere
Varmluft 220° – 20 min.
2 personer
Drik gerne en lidt kraftig vin til, evt. en Amarone eller en Ripasso fra Italien. Vinen må genre have lidt syre som modspil til andebrysternes fedme fra skindet
Ingredienser
Appelsinsauce
2 tsk revet appelsinskal
saft af 2 stk øko appelsiner (svarende til 1,5 dl)
1 stk lille løg
75 g rørsukker
2 spsk vand
1,5 spsk balsamicoeddike
2 dl vand
1 stk hønsebouillonterning
salt og friskkværnet peber
50 g smør
evt. 1 spsk appelsinlikør
Tilbehør
200 g små kartofler
400 g rødder (pastinak – persillerødder – gulerødder)
100 g frosne grønne bønner
lidt olivenolie
små rosmarinkviste
friskkværnet salt
Andebryster
2 stk andebryster á 220 g
friskkværnet salt og peber
Tilberedning
Appelsinsauce
- Riv skallen på appelsinerne og stil til side
- Pres saften af appelsinerne og stil til side
- Pil og hak løget meget fint
- Tænd kogepladen på middel varme og varm rørsukker og 2 spsk vand op til sukkeret er smeltet
- Skru lidt op for varmen og lad sukkerlagen koge ind til en let brun sirup, pas på det ikke brænder på. Kog ca. 3-4 min.
- Tag gryden af varmen og tilsæt balsamicoeddike, saften af 2 stk appelsiner, 2 tsk revet appelsinskal,
2 dl vand, bouillonterningen og det finthakkede løg - Kog saucen op og lad den simre for svag varme i 20-30 min, hold øje med den
- Smag til med salt og peber
- Nu kan saucen stilles til side og varmes op når den skal serveres
- Inden servering varmes saucen op og smørret skæres i mindre stykker og piskes i saucen. Du kan evt. tilsætte en smule jævning til saucen hvis den er for tynd
- Smag til, salt og peber og evt. appelsinlikør og saucen er klar til servering
Tilbehør
- Skræl grøntsagerne og skær i mindre stykker
- Bland grøntsagerne med olivenolie, rosmarinnåle og små rosmarinkviste i en skål og bred dem ud på en bageplade, krydr med friskkværnet salt
- Bland bønnerne med olivenolie i en skål og bred dem ud på en bageplade, krydr med friskkværnet salt
- Bag grøntsagerne ved 220° – ca. 20 min
Andebryster
- Snit skindet på andebrysterne
- Krydr begge sider med friskkværnet salt og peber
- Læg andebrysterne på en kold pande med skindsiden nedad, der skal ingen fedtstof på panden
- Steg andebrysterne ca. 8 min. på skindsiden, skru lidt ned når de er brunet, flyt dem lidt under stegningen
- Vend andebrysterne og steg dem ca. 7 min. på kødsiden, flyt dem lidt under stegningen
- Stik i andebryserne for at se om de er tilpas stegte
- Læg andebrysterne på et skærebrædt, med skindsiden opad, i ca. 10 for at sikre at saften ikke løber ud under udskæringen
- Skær andebrysterne i skiver
- Anret grøntsager og andebryster og dryp lidt sauce over grøntsagerne
- Læg lidt revet appelsinskal på andebrysterne
- Server og nyd den lækre smag