Stedet for livsnydere
16 stk
185° varmluft
Lækre og sunde sandwichbrød med grønt
Det tager lidt tid at bage dem, men det er hele tiden værd, for de er bare så lækre, se tidsplan under ingredienser
Ingredienser
6 dl koldt vand
2 dl kogende vand
50g gær
3 spsk sukker
½ dl solsikke/rapsolie
1½ tsk salt
300 g hvedemel
300 g rugmel
2 dl havregryn
100 g gulerødder – revne
35 g spinat – grofthakket
1 dl solsikkekerner
420 g hvedemel
60 g hvedemel
Tidsplan
30 min. forberedelse
60 min. hævning
5 min. æltning
30 min. hævning
10 min. æltning og udskæring
10. min hævning
15-20 min. bagning
Samlet tid fra start til friske sandwichbrød 2,5-3 timer
Tilberedning
- Hæld koldt og kogende vand dejskålen til din køkkenmaskine
- Tilsæt olie, sukker og gær og udrør grundigt
- Tilsæt 300 g hvedemel, rugmel, havregryn, solsikkekerner, salt, gulerødder og spinat og rør det hele grundigt sammen.
- Dejen er ret klistret som en tyk grød
- Dæk dejen med film og læg et viskestykke over
Stil til hævning et lunt sted i 1 time - Tilsæt herefter yderligere 420 g hvedemel, lidt af gangen, og rør det godt igennem
Det er ikke sikkert du skal bruge alt melet, det afhænger af melets fugtighed og fugtigheden i grøntsagerne
Det kan også være du skal bruge lidt mere hvedemel - Hæld herefter dejen ud på et meldrysset bord, tilsæt evt. de sidste 60 g hvedemel og ælt igennem
- Form dejen til en kugle, dæk den med et viskestykke og lad den hæve 30 min.
- Slå dejen ned og flad den ud til et rektangel på ca. 20 x 50 cm
- Skær nu dejen midtover på langs og skær 8 brød ud af hver strimmel
- Placer brødene på 2 bageplader og lad dem efterhæve i 10 min
- Tænd ovnen på 185° varmluft
- Bag de 2 plader samtidig i ovnen ved 185° varmluft i 15-20 min afhængig af din ovn
Brødene kan kommes i fryseren når de er afkølet lidt
De optøede brød lunes let når de skal anvendes, så har du atter nybagte sandwichbrød