Det var godt nok tidligt vi skulle op, kl. 02:00, og temperaturen i det fri var helt nede på -3 grader.
Turen til Billund og videre til Amstardam gik helt efter planen.
Sikke et udvalg af alle livets lyksaligheder, alt indenfor teknologi, tulipanløg, chokolade, vin, whiskey og masser af tidsskrifter, der er i lufthavnen i Amsterdam.
Ja sågar op til flere kolleger fra E-bank. Vi mødte både Marcus, Glenn, Peter og Per T. fra IT Teknik og Infrastruktur. Verden er ikke stor.
Vi gik ombord på flyet og var klar til afgang, så kom den dårlige melding, en PC var gået i stykker ombord. Og, ja, så sad vi der og ventede i en time inden vi kom afsted.
Flyturen gik fint, lige til vi skulle forlade flyet, så måtte vi igen vente 10 min, indtil der kom læger ombord, en passager var blevet meget dårlig.
Vel ude af flyet og gennem alle kontroller, H1N1, VISA og paskontrol og en ventetid på kufferterne på en halv time, møde vi en høj, meget hvid mand. Jo, Troels var kommet for at hente os.
Turen fik fint, selvom Troels ikke er nogen ørn i venstre side af vejen, men der var faktisk ingen trafik.
Vel ankommet hos Lone, blev der serveret en kold King Fischer øl, inden vi gik til ro.
Nå ja, alle huse var udsmykket med blinkende farvede lys. Det havde være Dewali i week-enden. En slags jul/nytår med masser af udsmykning og fyrværkeri. 

Efter en god nats søvn stod vi op til lækker morgenmad og en frisk Lone. Troels var taget på arbejde.
Anil kørte os til JB kontoret, hvor vi fik en snak med 'gutterne' og humøret var højt hos både dem og os.
Derefter gik turen til 7N's kontor, hvir vi fik en snak med Vivek og derefter fik vi en super frokost på et lokalt hotel. Dog var suppen en 'smule for hot', så hot at Vivek ikke kunne spise den. Resten af maden var ganske glimrende og tilpas krydret for os hvide.
Efter de officielle besøg var overstået gik turen til Indien største mall. Stadig var der kun ganske lidt trafik på vejen, så Helle, Birte og Aage var ved at tro at jeg havde snydt dem, når jeg havde fortalt om den forfærdelige og meget voldsomme trafik. Lone kunne dog berolige med at det skyldes at mange havde fri p.g.a. Dewali.
Og sikke et mall. Der var stå stort et udvalg at Helle og Birte gik så meget i 'koma' at de ikke købte noget som helst. Til gengæld benytte Lone sig af muligheden, nu når Troels ikke var med. Aage og Benny købte heller intet, men havde stor lyst til de store fladskærme, den størst på et par hundrede tommer, ja et par hundrede, fra gulv til loft.
På hjemturen var trafikken blevet vild og voldsom, og alle fik et indtryk af de manglende færdselsregler og grise, køer og æsler på vejen. Selvfølgelig var der også masser af overfyldte cykler, biler og andre underlige transportmidler.
Helle, Birte og Aage var blevet 'døbt', og havde efter et døgn oplevet Indien på godt og ondt.
En rigtig god dag, som også gav store oplevelser, med både kæmpe chokoladekop og en King Fischer på terrassen ved hjemkomsten, mens vi ventede på at Troels skulle komme hjem fra arbejde.
Om aftenen nød vi et super måltid, tilpas krydret til de hvide, som lille John havde tilberedt.
Aftenen gik herefter med lidt Dewali slik, kaffe, te og en Gul Gajol.
En oplevelsesrig dag, som kræver en god nats søvn.
Lige her før sengetid brager Dewali fyrværkeriet fortsat over byen.

Første dag på egen hånd i Indien. Nu kunne vi godt mærke på trafikken at det var blevet hverdag i Delhi, efter Dewali, trafikken heftig, ja nærmest vild kaotisk, og der var mennesker over alt. Vi kørte dog lidt udenom den tætteste trafik.

Første stop var Qutab Minar, en gammel ruin, hvor der dog fortsat stod et prægtigt tårn og knejsede mod himlen. Byggeriet af tårnet startede helt tilbage i 1202. Det har været hårdt arbejde, for der var mønstre i de fleste af stenene og masser kringelurer på alle søjler, en smuk og rolig park, som ikke lignede det heftige liv i nutidens Indien-

Aage prøvede for første gang, at hvide har en anden status i indien ved toiletbesøg, hvor et særskilt toilet blev låst op for ham. Efter danske forhold lignede det lort, men efter indiske var det flot. Da belønningen blev afleveret i form af 20 penge = 2 kr. blev toiletpasseren henrykt.

Næste stop var Hamayums Tomb, et gammelt mousolæum lidt a la Taj Mahal, efter sigende dog langt fra så velholdt og idyllisk. En god oplevelse som viste hvad de indiske muslimer kunne bygge langt tilbage i tiden. Her stiftede vi for første gang bekendtskab med det vand inderne bruger til at vande parker og plæner med, og det er ikke for sarte sjæle. Det er ren kloakvand, og der lugter værre end ….. Græsset groede dog fint og fuglene muntrede sig i det, men vi nød det absolut ikke.

Det var også her, vi første gang mødte det lille palmeegern, et sødt lille dyr, som er ret nærgående i sin søgen efter føde.

Herefter kørte vi gennem byen og oplevede igen den spændende trafik, hvor man aldrig når at kede sig i en kø, for der sker altid noget uforudset. Det værste var tiggerne når vi holdt for rødt lys, allerværst når det er helt unge mødre med nyfødte børn på armen, men det går bare ikke at give, så alle må gå uden gevinst.

Vi fik en lækker frokost i Lodi Garden, en restaurant i en kærlighedshave.

Efterfølgende gik vi en tur i parken, og mødte vi for alvor de små egern. Der er faktisk mange grønne åndehuller i Delhi.

Om aftenen var med Troels og Lone til dart på den Amerikanske Ambassade. Her var adgangskravene lige så strenge som i lufthavnen og desværre betød det, at vi ikke måtte tage billeder. En hyggelig aften hvor Troels virkelig var tændt, men desværre tabte hans hold Canadian Vikings, men Troels nød virkelig hans BEEF, da han endelige havde tid til at spise.

Og vi må erkende at det så absolut var ud i det uvisse. Nok havde vi oplevet meget elendighed og dårlige veje, men nu kom til den virkelige 'mandomsprøve', turen fra Gurgaon til Sultanpur Birdsanatory. Selv Benny var skræmt fra vid og sans.

Trafikregler findes virkelig ikke, der køres i højre og venstre side som det nu bedst passer, og forhindringer er der rigeligt af. Det er faktisk totalt umuligt at beskrive de skræmmende forhold. 'Horn Please' tager alle virkelig alvorligt, alle horn er i bund konstant. Det absolut mest nødvendig e i trafikken er held, horn og gode bremser, og lige en god undervogn.

Vejen vi kørte på i dag kan ikke betegnes som en vej, men nærmest som det der er værre end en pløjemark der er gravet op. Asfalt findes kun i små mængder, og ofte nogle meget voldsomme bum, men oftest var der hverken asfalt eller grus, men alene ler og jord der var gravet tilfældigt i. Mange steder var hullerne over en meter dybe. På meget af vejen var oplevelserne langt mere voldsom end turen fra Paris til Dakar. Underligt at bilerne kan holde til det. Nå ja, der var faktisk ikke ret mange rigtige biler, enten var gamle skrotkasser, lastbiler for det forrige århundrede, motorcykler, scotere, cykler, æselkærre en fodgængere.

Det mest positive var at vi ikke så en eneste ulykke, selvom det ofte var centimeter fra. Det bedste indtryk får I ved at tage et kig på videoklippene, men det er en rystende oplevelse, men det er svært at holde kameraet stille når hullerne konstant er over 20 cm, eller der ligger sten på vejen så store som en fodbold.

Kørsel er en ting, affald er noget andet. Renovationen bliver pænt lagt i vejsiden, på fortovet, eller lige der hvor det nu er passende. Når vejen så udvides dækkes affaldet med et lag asfalt eller ler. Det var absolut helt umenneskelige forhold at leve under alle de 40 km vi kørte.

En skræmmende tur som vi absolut ikke ønsker at gentage, vi har set nok nu.

Da vi endelig nåede Saltunpur Birdsanatory var vi rolige, og der var næsten ingen støj i parken, hverken af biler, horn eller hunde. Til gengæld så vi en lang række ukendte fugle i det store naturreservat, og vi gjorde et forsøg på at fange dem med det store zoomobjectiv. Grunden til at vi så fuglene skyldes alene at der kom en guide og viste os vej til alle herlighederne. En dejlig oplevelse med ro og masser af spændende fugle.

Men den forfærdelige transportoplevelse var ikke slut, nej den fortsatte i stor udstrækning hele vejen til Westin Sohna, elendige veje, vanvidskørsel og fattigdom og umenneskelige vilkår.

Den store indkøbsdag var oprundet. Vi begav os af sted med chauffør Anil. Første stop var en pengeautomat, det var jo meget ved at shoppe uden penge :-) dette gav dog en del udfordringer. Helle, Benny og Aage prøvede først lykken. Aage fik gevinst, men efter 4 forsøg måtte Helle give op. Pengeautomaten skrev nogle mærkelige fejlbeskeder. Så blev Birte hentet i bilen for at prøve lykken, efter 2 forsøg kom de samme mærkelige fejlbeskeder, et nyt kort kom frem og heldigvis var der gevinst.

Vi blev sat af ved et mega indkøbscenter, en af de største med forretninger i 4 etager. Det blev til lidt indkøb af skjorter, trøjer og bukser. Der blev kigget på kameraer, fjernsyn op til 2,5 meter i bredden og mange indiske ting. Nu begyndte tørsten at kalde, så vi endte på 4. etage i bryghuset Rockmans Beer Island, hvor vi kunne få slukket tørsten og stillet sulten.

Næste stop var et noget mindre indkøbscenter, hvor vi gjorde stop for at hente briller til Troels far, som vi skal have med til Danmark.

De næste stop var ved en indisk forretning med alt indenfor tøj, tilbehør til boligen både stof, møbler, sæbe og en outlet, der handlede med lædervare. Her fik Benny købt en ny pung og pigerne fik investeret i tasker.

Sidste på eftermiddagen slappede vi atter af og fik denne side helt up to date. Dog fik vi en rigtig 'inder' på vej op i elevatoren, strømmen gik 2 gange, det var godt der var en vagt med. 

Om aftenen var vi på en ægte indisk restaurant, Park Balluchi. Det var en super oplevelse, omend specielt Benny syntes det var lidt meget spicy, men Helle elskede det.

Og så var der 2 bryllupper på plænerne omkring restauranten, noget anderledes end i Danmark.

Ærgerligt vi kun har 1 dag tilbage. Lad os håbe på vi finder en ny ATM i morgen, for pungene er tomme, og kort tør vi ikke bruge der hvor vi skal hen.

Den store indkøbsdag var oprundet. Vi begav os af sted med chauffør Anil. Første stop var en pengeautomat, det var jo meget ved at shoppe uden penge :-) dette gav dog en del udfordringer. Helle, Benny og Aage prøvede først lykken. Aage fik gevinst, men efter 4 forsøg måtte Helle give op. Pengeautomaten skrev nogle mærkelige fejlbeskeder. Så blev Birte hentet i bilen for at prøve lykken, efter 2 forsøg kom de samme mærkelige fejlbeskeder, et nyt kort kom frem og heldigvis var der gevinst.

Vi blev sat af ved et mega indkøbscenter, en af de største med forretninger i 4 etager. Det blev til lidt indkøb af skjorter, trøjer og bukser. Der blev kigget på kameraer, fjernsyn op til 2,5 meter i bredden og mange indiske ting. Nu begyndte tørsten at kalde, så vi endte på 4. etage i bryghuset Rockmans Beer Island, hvor vi kunne få slukket tørsten og stillet sulten.

Næste stop var et noget mindre indkøbscenter, hvor vi gjorde stop for at hente briller til Troels far, som vi skal have med til Danmark.

De næste stop var ved en indisk forretning med alt indenfor tøj, tilbehør til boligen både stof, møbler, sæbe og en outlet, der handlede med lædervare. Her fik Benny købt en ny pung og pigerne fik investeret i tasker.

Sidste på eftermiddagen slappede vi atter af og fik denne side helt up to date. Dog fik vi en rigtig 'inder' på vej op i elevatoren, strømmen gik 2 gange, det var godt der var en vagt med. 

Om aftenen var vi på en ægte indisk restaurant, Park Balluchi. Det var en super oplevelse, omend specielt Benny syntes det var lidt meget spicy, men Helle elskede det.

Og så var der 2 bryllupper på plænerne omkring restauranten, noget anderledes end i Danmark.

Ærgerligt vi kun har 1 dag tilbage. Lad os håbe på vi finder en ny ATM i morgen, for pungene er tomme, og kort tør vi ikke bruge der hvor vi skal hen.

Da klokken blev godt midnat boardede vi og var straks på vej mod Amsterdam. Natten gik forbavsende hurtig, god søvn, lidt mad og straks var vi i Amsterdam. Da det blev morgen i Amsterdam kom solen frem og alt var næsten som i Delhi, lige bortset fra varmen og menneskemylderet.
Efter 3 timers ventetid gik turen til Billund, og her var vi så for alvor tilbage ved den barske virkelighed, 8 graders varme, tæt skyet og rusk og regn. Velkommen i Danmark.

En stor og varm TAK til Lone og Troels for nogle forrygende dage, de vil blive husket til evig tid.

På trods af maveonde og tyveri, har vi haft en fantastisk ferie, med masser af oplevelser for livet.