Nordisk fisketapas

  nordisk fisketapas 2

Ingredienser    Tilberedning 
8-12 personer 

   

Sukkersaltet laks i agurk
1 stk lakseside
2 spsk salt
2 tsk sukker
1 spsk citronsaft
1 stk agurk
½ dl eddike
¼ dl sukker
1 bdt dild

Gravad laks på asparges
200 g gravad laks
1bdt grønne asparges
150 g cremefraiche 18%
¼ bdt dild
¼ dl dild akvavit
salt og friskkværnet peber

Røget laks med peberrod
1 dl creme fraiche 38%
1 stk æble i små tern
1 spsk citronsaft
25 g høvlet peberrod
salt og friskkværnet peber
12 tynde skiver ristet baguette
200 g røget laks i skiver
dild eller persille

Hellefisk med rygeost
6 tynde skiver græskarkerne rugbrød
1 bg rygeost
spæde blandede salater
6 radiser
200 g røget hellefisk
purløg

Marinerede kæmperejer med dild
12 kæmperejer
dild
olie
spæde blandede salater

Server med skiver af god baguette
 

 

Sukkersaltet laks i agurk

  1. Skær skindet af laksesiden, drys med salt og sukker, og lad det trække i min. 3 timer i køleskab, gerne natten over
  2. Skrab saltlagen af, skær fisken i tern ca. 3x3 cm, og læg dem i et ovnfast fad
  3. Skær agurken i strimler på langs med en kartoffelskræller
  4. Pisk eddike og sukker sammen
  5. Hæld lagen over agurkestrimlerne, og lad dem trække lidt
  6. Bag laksen 4 min ved 250º
  7. Afkøl laksen og sno en strimmel agurk omkring hver laksefirkant og pynt med dild

Gravad laks på asparges

  1. Halver skiverne af gravad laks
  2. Bræk den nederste del af aspargsene, skyl og skold dem kort
  3. Sno en skive gravad laks omkring hver asparges
  4. Rør cremefraiche med hakket dild og akvavit og smag til med salt og friskkværnet peber

Røget laks med peberrod

  1. Rør cremefraiche, æble, citronsaft og peberrod sammen, og smag dressingen til med salt og friskkværnet peber
  2. Læg et stykke laks på hver brødskive og pynt med æblecremen og dild/persille

Hellefisk med rygeost

  1. Skær rugbrødsskiver ud i små trekanter, eller stik dem ud med en hjerteform
  2. Rist rugbrødsskiverne og smør dem med rygeost
  3. Læg hellefisk på lidt salat og læg brødskiverne over, sammen med purløg og radiser

Marineret kæmpereje med dild

  1. Rør lidt olie med salt og dild og mariner rejerne heri i min. 3 timer i køleskabet, gerne natten over
  2. Skær brødkrummen fra baguetten ud i små trekanter eller stik dem ud med en hjerteform
  3. Rist skiverne og læg lidt salat og en marineret reje på skiverne

Lidt omfattende, men det er arbejdet værd, virkelig lækker og indbydende.

HUSK, forbered dig godt da der er noget der skal i  køleskabet i min. 3 timer eller natten over.
Det meste kan gøres klar i god tid, så det er nemt at færddiggøre umiddelbart før serveringen.

 nordisk fisketapas 1

  • Læst: 325

 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Yootheme