Kalkunbryst så det smager

Varmluft 190° – 60 min

4 personer

Meget dekorative skiver og så smager det virkelig af noget

Server gerne med letkogte bønner, soltørrede tomater, ovnkartofler og en skefuld oliventapenade og rød pesto

Ingredienser

1 stk kalkunbryst
½ glas (70 g) soltørrede tomater i olie
2 fed hvidløg
4-5 spsk oliventapanade
8-10 skiver bacon
1 spsk tørret rosmarin

Tilberedning
  1. Hak de soltørrede tomater og hvidløgsfeddene i en minihakker
  2. Skær 4-5 riller på langs af kalkunbrystet, ca ½ vejs ned i kødet
  3. Fyld rillerne med de soltørrede tomater
  4. Pres kalkunbrystet lidt sammen
  5. Smør nu oversiden af kalkunbrystet med oliventapanade
  6. Læg nu baconskiverne over kalkunbrystet på tværs, sørg for at kalkunbrystet er godt presset sammen
  7. Bind evt. en snor omkring for at holde den sammen
  8. Stil kalkunbrystet i køleskabet i nogle timer, så 
    fyldet kan trække godt ind i kødet

  9. Læg kalkunbrystet i et ovnfast fad, med lidt vand ved
  10. Drys med tørret rosmarin
  11. Stil nu kalkunbrystet i ovnen ved 190º varmluft i ca 60 min
  12. Kontroller temperaturen med et stegetermometer, den skal være 75º i midten
  13. Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile i 10 min inden den skæres ud

Loading