Laks med brombær glaze

Varm luft 210°  – 12-15 min for asparges og fisk 20-25 min for kartoflerne

4 personer

En meget farverig og ganske speciel opskrift med laks
En ganske smagfuld og smuk ret

Kan også tallerkenserveres, så skal laksen blot været skåret i mindre stykker inden bagning
Server gerne et glas hvidvin eller rosevin til, ikke for sød

Ingredienser

600-700 g lakse- eller ørredfilet
salt og friskkværnet peber
lidt friske basilikumblade
2 dl friske brombær
1 bdt friske grønne asparges
1 stk øko appelsin
ca. 1 kg små kartofler

Glaze
1 dl brombær
2 spsk appelsinsaft
1 spsk revet appelsinskræl
1 spsk balsamico
1 spsk olivenolie
1 spsl flydende honning
1 tsk dijon sennep
1 tsk soya
1 stk stort hvidløgsfed – presset
1 spsk frisk basilikum
salt og friskkværnet peber

Tilberedning
  1. Rengør kartoflerne og skær de største over
  2. Bag kartoflerne ved varm luft 210° – 20-25 min,  sæt laksen i ovnen når der er gået 10 min
  3. Blend alle ingredienserne til glazen
  4. Befri fisken for skind
  5. Læg fisken på en bageplade beklædt med bagepapir og pensel med halvdelen af glazen
  6. Rengør asparges og læg dem på bagepladen ved siden af fisken
  7. Bag ved varm luft 210° – 12-15 min, fisken må ikke bages for kraftigt, så bliver den tør
  8. Tag asparges fra ovenen og læg dem på et fad
  9. Anret fisken ovenpå asparges
  10. Hæld resten af glazen over fisken
  11. Fordel brombær og appelsinskiver på fadet og drys iturevne basilikumblade over
  12. Server kartoflerne ved siden af

Loading