Stedet for livsnydere
4 personer
En lækker forret der kun bliver bedre når den kombineres med
denne Ærte- broccolisuppe
Ingredienser
250 g varmrøget ørredfilet
100 g cremefraiche 38%
1/4 fennikel
1 spsk flydende honning
1 stk øko lime, saft og skal
lidt frisk dild
Vinaigrette
1 lille skalotteløg
3 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk flydende honning
½ rødt æble
salt
Server med groft brød eller ristede rugbrødsbjælker
Tilberedning
- Pluk ørredfileterne fra hinanden, og rør med cremefraiche
- Skær fennilen i helt tynde skiver
- Bland honning med limeskal og -saft, og lad fenniklen trække i lagen i mindst 30 minutter, gerne nogle timer
Fenniklen kan marineres dagen før, og opbevares i køleskabet - Lad fenniklen dryppe af mens retten anrettes
- Vinaigrette
Hak løget fint, og bland med olie, eddike og honning
Skær æblet i bitte små tern, og vend det i vinaigretten
Smag til med salt - Anret ørreden i en ring
- Vend den afdryppede fennikel med klippet dild, og top det op på ørreden
- Pynt med vinaigretten rundt om ørredanretningen
Kan serveres sammen med Ærte- broccolisuppe