Stedet for livsnydere
Over/undervarme 200° – 15-17 min
32-36 stk – afhængig af størrelse
En svensk tradition
Kagerne skal helst være seje
Smager fortrinlige med smør og ost
Hos os er de en tradition i julemåneden
Laver du kagerne små, skal bagetiden reduceres, ellers bliver de sprøde som brunkager
Ingredienser
200 g margarine
4,5 dl sukker
1 dl sirup – mørk
1,75 dl vand
½ spsk kanel – stødt
½ spsk ingefær – stødt
½ spsk nelliker – stødt
1 spsk pommeransskal (kan udelades)
½ spsk natron
1 spsk vand
750 g hvedemel
Tilberedning
- Lad margarine, sukker, sirup og vand varme op uden at koge
- Hak pommeransskallen fint
- Si alle krydderierne i, rør grundigt og lad afkøle
- Bland natron, opløst i 1 spsk vand, og mel i.
- Det er bedst at røre dejen på en køkkenmaskine, da dejen bliver ret sej
- Lad dejen køle af i køleskabet i nogle timer eller til næste dag
- Form en skefuld dej til en rund bolle som trykkes flad
- Pas på de ikke bliver for store og for tykke, de hæver en hel del
Se før/efter billedet nederst på siden - Bag i 15-17 min. ved 200° traditionel varme
- Bag ikke for længe, så bliver kagerne for sprøde Anvendes varmluft bliver kagerne for sprøde
Kagerne skal være bløde når de tages ud
Prøv dig frem, ingen ovne varmer ens
Placer 12 kager på en bageplade, de vokser en del under bagning
Er dejen lidt for fedtet kan du bruge dette trick:
– rul dejen hurtigt i kugler og placer dem på en bageplade
– læg et lille stykke bagepapir over kuglen og pres den flad med håndroden
Laves kagerne små, skal bagetiden reduceres, ellers bliver kagerne knasende sprøde