Trøfler med jordbær

12 stk – afhænger dog lidt af størrelsen på jordbærrene

Meget dekorativ hvis de skæres over

Trøflerne er lidt bløde når de lige er lavet, men bliver super gode
og faste når de kommer på køl en time eller længere

Da der er friske jordbær i, skal de spises i løbet af max. et døgn

 

Ingredienser
100 g smør – blødt
140 g sukker
3,5 dl havregryn
2 tsk vaniljesukker
3,5 spsk kakao
2 spsk espresso – kold
12 stk jordbær (1,5-2 cm i diameter)

PYNT
kokosmel eller knuste hampefrø
Tilberedning
  1. Skyl jordbærrene med stilk på, og tør dem godt af i køkkenrulle
  2. Ælt alle ingredienserne sammen med hænderne
  3. Flad dejen ud og fjerne først stilken fra jordbærrene umiddelbart før hver enkelt jordbær beklædes med et lag trøffelmasse på 3-4 mm
  4. Form trøflerne runde og rul dem i kokosmel eller knuste hampefrø
  5. Stil på køl min. 1 time, gerne 2

Alternativ frugt
Du kan også vælge at lave trøflerne med hindbær eller små trøfler med blåbær.
Kommer du hindbær i skal de helst spises samme dag, da hindbær let bliver mast og dermed afgiver væde.
Blåbær er mere faste og de vil kunne holde sig et par døgn i køleskabet.

Loading